Stå Stærkt i din relation

Lær at stå fast i dig selv og møde din relation med mere ro, tydelighed og nærvær.

Event for mænd

17. oktober 2026
12:00 – 15:00

Vallensbækvej 44
2625 Vallensbæk

Hvem bliver du, når du bliver presset?

Det er nemt at være rolig og nærværende, når alt går godt. Men hvem bliver du, når din relation VIRKELIG udfordrer dig?

Når du føler dig kritiseret.
Når du ikke føler dig forstået eller respekteret.
Når hendes følelser bliver intense.
Når du oplever, at det, du gør, aldrig er godt nok.

Trækker du dig?

Lukker du ned?

Går du i forsvar?

Bliver du hård eller kontrollerende?

Forsøger du hurtigt at fikse situationen, så du ikke behøver at mærke det, der sker i dig?

Eller tilsidesætter du dig selv for at bevare freden?
Du tænker måske, at du undgår at gøre situationen værre. Men din tavshed, dit forsvar eller din afstand påvirker ikke kun dig.

Det påvirker også den kvinde, du elsker, og den tryghed, I har mellem jer.

Din sande styrke viser sig ikke i, hvor meget du kan kontrollere.

Den viser sig i, hvordan du står i alt det, du ikke kan kontrollere.

FRa Reaktion til selvledelse

At stå stærkt i en relation handler ikke om at dominere eller bestemme, for det er nemt.

At stå stærkt, handler om at kunne lede dig selv.

At være tydelig uden at blive hård.

At sætte grænser uden at lukke af.

At lytte uden straks at skulle forsvare dig eller fikse hendes følelser.

Og at blive stående i det svære uden at miste dig selv.

På det her event går vi i dybden med de automatiske reaktioner, der tager over, når du føler dig presset, eller uretfærdigt behandlet

Du vil blive udfordret til at se ærligt på din egen adfærd, forstå hvad der ligger bag den og tage ansvar for den mand, du er i din relation.

Ikke fordi du skal tage ansvaret for alt.

Men fordi du skal tage det fulde ansvar for din egen del.

Lederskab i en relation handler ikke om at styre din partner.

Det handler om din evne til at kunne lede dig selv, især når det bliver svært.

EVENTET ER TIL dig DER:

  • Elsker din partner, men mærker, at afstanden mellem jer er blevet større.

  • Oplever, at de samme konflikter bliver ved med at vende tilbage.

  • Lukker ned, trækker dig eller går i forsvar, når du føler dig presset.

  • Har svært ved at sætte tydelige grænser uden at blive hård eller skabe afstand.

  • Føler, at du har mistet dig selv eller din retning i relationen.

  • Ønsker mere respekt, nærhed og forbindelse mellem jer.

  • Er klar til at se ærligt på din egen del, uden at placere skylden hos hende.

Du skal ikke have alle svarerne på forhånd, for det er derfor du kommer.

Men du skal være villig til at tage ansvar for den mand, du siger du vil være.

DET GÅR du HJEM MED

  • En større forståelse af dine automatiske reaktioner, når du bliver presset.

  • Konkrete værktøjer til at bevare ro og nærvær i svære situationer.

  • Mere tydelighed omkring dine behov, værdier og grænser.

  • Evnen til at kommunikere klart og stå ved dig selv uden at skabe unødig afstand.

  • En forståelse af, hvordan din adfærd påvirker trygheden og forbindelsen mellem jer.

  • Et stærkere fundament for den mand og partner, du ønsker at være.

Din relation forandrer sig ikke, fordi du venter på, at hun gør noget anderledes.

Den forandrer sig, når du tager ansvar for den mand, du selv bringer ind i den.

Du kan fortsætte med at reagere, som du altid har gjort.

Eller du kan lære at stå stærkt også når det bliver svært.

Pladserne er begrænsede.

© 2026 The WakeUp Call · Vallensbækvej 44 2625 Vallensbæk · CVR.46305434